Huskelisten til nytåret er lang. Hvad skal du huske, når du tager ud og køber nytårsfyrværkeri?
Nytårsraketter for alle pengene
Nytårsraketter er et absolut must, hvis det skal blive et brag af en fest. Men der er flere ting at tage stilling til, når du skal shoppe raketter. En nytårsraket er ikke bare en nytårsraket. De fås i alverdens størrelser og farvekombinationer. Nogle raketter tegner lange, gyldne haler henover himlen. Andre eksploderer i en prikket farvemosaik. Kun fantasien sætter grænser, men budgettet er den ultimative dommer.
Batterier der batter
Batterier er praktiske, fordi du kun skal tænde en enkelt gang, og så kan du og familien stå og nyde et velarrangeret fyrværkerishow. Batterier ligger i den prismæssigt tunge ende af nytårsfyrværkeri. De er langt dyrere end raketter. Har du et skrabet budget til nytårsfyrværkeri, kan det dog give god mening at investere i et enkelt batteri frem for adskillige raketter.
Børnevenligt nytårskrudt
Nytåret bliver bedst, hvis børnene kan være med. De fleste forhandlere har såkaldte juniorpakker, som er totalt ufarlige. Du skal dog alligevel huske at forsyne både dig selv og ungerne med sikkerhedsbriller, så I sammen kan se forventningsfuldt ind i det nye år.